Slaget ved Dunkerque | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Anden verdenskrig | |||||||
Maskingevær beskyder tyske fly, mens soldater er gået i dækning, Dunkerque 1940 |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Storbritannien Frankrig Belgien | Nazityskland | ||||||
Ledere | |||||||
Lord Gort Maxime Weygand | Gerd von Rundstedt (Heeresgruppe A) Ewald von Kleist (Panzergruppe von Kleist) |
||||||
Styrke | |||||||
ca. 400.000 338.226 evakueredes[1] | ca. 800.000 | ||||||
Tab | |||||||
30.000 dræbte og sårede, 34.000 fanger 6 destroyere, >200 småfartøjer 177 fly (106 jagere, 60 piloter)[2] | 20.000 dræbte og sårede, 8.467 savnede, 100 kampvogne og 156 fly [2] |
Slaget ved Dunkerque var forsvaret og evakueringen af de britiske og allierede styrker, der var blevet afskåret fra den franske hovedstyrke af det tyske fremstød.
Efter den syv måneder lange stilstand, Spøgelseskrigen, begyndte Slaget om Frankrig for alvor den 10. maj 1940. Mod nord invaderede og besejrede den tyske Heeresgruppe B Holland og rykkede vestpå ind i Belgien. Den 14. maj brød Heeresgruppe A gennem Ardennerne og rykkede hurtigt vest på mod Sedan, og drejede derefter nord på mod Den engelske kanal i det, som feltmarskal Erich von Manstein kaldte "seglsnittet" (også kendt som Manstein planen).
En række allierede modangreb, heriblandt Slaget ved Arras, kunne ikke bremse det tyske fremstød, som nåede kysten den 20. maj og adskilte British Expeditionary Force ved Armentières, 1. franske Arme og den belgiske hær længere mod nord fra den franske hovedstyrke syd for gennembruddet. Efter at være nået til kysten svang de tyske tropper nordpå langs kysten og truede med at erobre havnene og indeslutte de britiske og franske styrker, inden de kunne nå at blive evakueret til Storbritannien.